Sådan passer du på dit strikkede tøj

Lykke Kjærs definition på bæredygtigt tøj er, at det holder år efter år, og at det er så lækkert at have på, at man bruger det, indtil det er slidt op. Derfor er alt hendes tøj strikket i 100% bomuld eller 100% uld, og det er skabt til hverdagsmennesker og deres behov.

- Den uld, der skal bruges tæt på huden, er merino uld.

- Ulden som skal bruges til de ydre lag på kroppen, har høj slidstyrke og glans.

- Alle materialer kommer fra europæiske producenter.

VEDLIGEHOLD

  • Bomuld kan vaskes ved 30 gr.  på uldprogram. Brug alm. flydende vaskemiddel.
  • Uld kan vaskes enten i hånden eller ved 30 gr. på uldvask. Brug alm. flydende vaskemiddel.
  • Centrifugér gerne din strik i vaskemaskinen.
  • Vask kun din strik, når den er snavset.
  • Hvis det blot skal friskes op, så anvend et dampstrygejern ved høj varme, lad jernet ”stryge” let og uden tryk over strikken – særligt uld vil gå tilbage til sin oprindelige form og trække sig let sammen.
  • Luftning er ofte tilstrækkelig for et uldprodukt for at fjerne kedelig lugt og give dit strikkede produkt et friskt udtryk igen.